PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN.
Region Hovedstaden.
INST.NR: 37452
|
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET:
Institutionens navn.
Adresse.
Postnr. og by.
Tlf.nr.
Mail-adresse.
Hjemmeside.
|
Den integrerede institution Kongehatten
Suhmsgade 4, st.
1125 København K
Tlf. 33 11 32 75
Mail 37452@buf.kk.dk
www.kongehatten.dk
|
|
Institutionstype / foranstaltning.
Antal børn/unge/voksne.
Aldersgruppe.
Antal stuer / afdelinger.
Åbningstid.
|
Integreret 0-6 års-institution
66 børn
0 - 6 år
Vuggestueafdeling FRUGTHAVEN, 24 børn i Suhmsgade
Udflytterafdeling STJERNEHØJ, 44 børn kører hver dag fra Suhmsgade til Tåstrup. Kører ca. kl.9:00 – hjemme igen ca. kl. 16:00 (40 min. kørsel)
Åbningstid 6:45 – 18:00
|
|
Antal ansatte, i alt:
- Leder
- Souschef / afdelingsledere
- Pædagoger
- Lærere
- Pædagogmedhjælpere
- Social- og sundhedsassistenter
- Studerende
- Andre
- Kontaktperson for praktikken:
|
1 leder (pædagog + diplomudd. offentlig ledelse)
1 souschef (pædagog)
1 afdelingsleder (pædagog)
9 pædagoger
5 pædagogmedhjælpere
1 studerende
1 kontorassistent
1 gårdmand
1 køkkenassistent
Rengøringsselskab
|
TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE:
Andre faggrupper som institutionen samarbejder med.
|
PPR – talepædagog
PPR - psykolog
|
|
FORMÅL:
Institutionens lovgrundlag.
|
(Dagtilbudsloven) lov nr. 501 af 6/6/2007
|
|
KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN:
Beskrivelse af den aktuelle børne- /
brugergruppe.
|
Institutionen ligger midt i indre by i København. Der er flest børn med dansk som modersmål. Der er enkelte børn med andet sprog fx svensk, engelsk, spansk,
Det er børn, som har let ved at suge oplevelser til sig, og de er meget motiverede. De opbygger let venskaber, og forældrekredsen tager ansvar for at støtte deres børns venskaber hjemme.
|
|
ARBEJDSMETODER:
Beskrivelse af institutionens pædagogiske praksis og
teoretiske og metodiske grundlag
|
Hele Kongehattens personale er grundlæggende stolte af deres fag, holder af alle børn og forældre og forholder sig professionelt og muntert til dagens og årets opgaver.
Anerkendelse; aktiv forebyggelse af mobning; udviklingsgrupper
Fællesskaber; involvering; natur; medansvar;
Personalet arbejder ofte i teams på tværs af stueopdeling
Kongehatten har kostpolitik, som bl.a. indebærer ”nul-sukker”
|
|
STUDERENDES PLACERING:
I hvilken gruppe / afdeling placeres den studerende og er det afhængigt af praktikperioden?
|
2. og 3. praktikperiode placeres i udflytterbørnehaven i 2008
1. praktikperiode i vuggestuen i 2008
|
I:\praktikhåndbog\Uddannelse - studieordning 2007\PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE, SKABELON.doc
UDDANNELSESPLAN:
Har institutionen flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling.
|
INSTITUTIONEN SOM PRAKTIKSTED:
Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger?
Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud?
Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i?
Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende?
|
Vi forventer, at den studerende orienterer sig i Kongehattens årsplan, som kan læses på www.kongehatten.dk .
Vi forventer, at den studerende er eller ønsker at blive stolt af sit fag, og derfor har en levende interesse i praksis. Vi forventer derfor, at den studerende fortæller os om, hvad der er arbejdet med i det foregående semester på uddannelsesstedet og dermed tager ansvar for egen læring. Den studerende har mulighed for at fortælle om læringen ved personalemøderne, hvor der er fast punkt om vores studerende.
Vi forventer, at den studerende indgår i hverdagen med engagement og oprigtigt ønsker at tage medansvar for de kollegiale samarbejdsrelationer, som er afgørende nødvendige for den faglige kvalitet i hverdagen. Det er et krav at den studerende følger arbejdspladsens spilleregler fx møder til tiden; overholder sygepolitik.
Vi forventer, at den studerende deltager i planlagte møder udenfor Kongehattens åbningstid.
Den studerende vil udover normal introduktion til hverdagen også få særlig introduktion til Kongehattens praksis vedrørende ”forebyggelse af mobning blandt småbørn”.
Vi tilbyder særlig introduktion til administrativ og pædagogisk ledelse, hvis den studerende ønsker det.
Den studerendes arbejdstimer ligger fordelt i hele institutionens åbningstid 6:45 til 18:00. Den studerendes arbejdstid ligner så meget om muligt de fastansattes, således, at den studerende har mulighed for at få erfaring i dagens forskellige faser.
|
|
PRAKTIKVEJLEDNING:
Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse?
Hvordan og hvornår gives der vejledning?
|
uddannede pædagoger i både udflytterbørnehaven og vuggestuen
Vejledning er skemalagt med gennemsnitligt én time om ugen og aftales ved praktikkens start. Vi forventer at den studerende forbereder sig til vejledningen.
|
|
LINJEFAG:
Hvilke linjefagsområder er der særligt fokus på i institutionen? (Sæt X)
· Sundhed, krop og bevægelse
· Udtryk, musik og drama
· Værksted, natur og teknik
|
Linjefagsområderne er
Sundhed, krop og bevægelse
(udflytterbørnehaven + vuggestuen)
Værksted, natur og teknik
(udflytterbørnehaven)
|
|
SPECIALISERINGSTILBUDDET:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan institutionen tilbyde? (Sæt X og udfyld endvidere skema om specialisering).
· Børn og unge
· Mennesker med nedsat funktionsevne
· Mennesker med sociale problemer
|
Specialiseringstilbuddet er:
Børn og unge
Storbybørn – midt i indre by i København
Integreret institution 0-6 år.
Vuggestueafdeling 0 – 2 år
Børnehaveafdelingen er udflytterbørnehave 3 – 6 år.
|
|
KONTAKT TIL SEMINARIET:
Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet.
|
Gælder både vuggestueafdelingen og udflytterbørnehaven.
Kongehatten sikrer både almindelig og særlig kontakt og aftaler
Kongehatten udtaler sig om, hvordan den studerende kan opfylde sine læringsmål, som er beskrevet i praktikdokumentet, når 2/3 af praktikken er gennemført og orienterer seminariet på et møde mellem parterne.
|
|
FORBESØGET:
Hvordan tilrettelægges forbesøget for den studerende?
|
Gælder både vuggestueafdelingen og udflytterbørnehaven.
Den studerende tilbydes besøg i afdelingen og samtale med kommende praktikvejleder.
Den studerende får skriftligt materiale om Kongehatten.
Den studerende kan få oplyst kommende arbejdsplan og plan for møder udenfor Kongehattens åbningstid.
Den studerende kan få uddybet eventuelle spørgsmål om Kongehattens arbejde.
|
|
PLAN FOR STUDERENDE I
1. PRAKTIK.
Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)?
Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet?
Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses?
Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår?
Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken?
Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet?
Evaluering og udtalelse.
|
Gælder vuggestueafdelingen i 2008
Den pædagogiske relation
Samspil og relationer i dagligdagen
Barnets livskvalitet og udvikling i Kongehattens hverdag både i vuggestuen og i børnehaven.
Den studerendes relationer til børn og voksne udfordres med henblik på at udvikle kompetencer til at kunne arbejde blandt børn, forældre og kolleger.
Der lægges meget vægt på praksis, hvordan sikre dagens gang?; hvordan sikre alle børns trivsel herunder helt almindelig sikkerhed!
Praktikdokumentet bør afspejle, at den studerende ønsker at blive en ægte del af hverdagen i Kongehatten i praktikperioden. Vi mener, at det er afgørende vigtigt, at den studerende er i stand til at vise interesse for og tage et vist medansvar for alle hverdagens aspekter.
Der er regelmæssig skemalagt vejledning.
Anerkendende relationer; inklusion og eksklusion, børns egenkultur; forebyggelse af mobning; interview af børn.
Litteratur:
Kongehattens årsplan
|
|
PLAN FOR STUDERENDE I
2. PRAKTIK.
Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)?
Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet?
Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses?
Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår?
Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken?
Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet?
Evaluering og udtalelse.
|
Gælder udflytterbørnehaven i 2008.
Den pædagogiske institution
Kongehattens praksis som samfundsmæssig institution:
Den studerende kan studere vores daglige løsninger på udfordringen – at være en offentlig institution.
Hvordan skabes et solidt og kontinuerligt fællesskab i krydspresset mellem børns og forældres behov og de rammer Kongehatten får gennem budget og lovgivning.
Herunder hvordan de forskellige fora spiller sammen og hvilke beslutninger, der kan træffes det givne sted.
Stuemøder, pædagogmøder, afdelingsmøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, ledelsesmæssige beslutninger.
Hvordan organiseres samarbejdet med forældrene.
|
|
PLAN FOR STUDERENDE I
3. PRAKTIK.
Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)?
Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet?
Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses?
Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår?
Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering?
Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken?
Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet?
Evaluering og udtalelse.
|
Gælder udflytterbørnehaven i 2008.
Den pædagogiske profession
Den studerende kan danne sig et overblik over alle de funktioner, som en pædagog i Kongehatten varetager og vil få mulighed for at arbejde med dem i praksis. Forældresamtaler dog kun sammen med en erfaren pædagog.
I Kongehatten lægger vi meget vægt på, at den studerende lærer at indgå i kollegagruppen – vi ønsker at den studerende kommer til at forstå, hvor vigtigt det er at udvise både ansvar, pligtfølelse og opmærksom fleksibilitet som uddannet pædagog.
Pædagogerne skal kunne fastholde opmærksomheden på mange ting på en gang og samtidig et helt overordnet overblik.
Den studerende vil på lejlighed til at afprøve, hvordan dagens struktur sammenkædes med årsplaner og fokusmål.
Kongehatten samarbejder med talepædagog og børnepsykolog
|
Dato for udfyldelse: __23. november 2007
Udfyldt af: Leder Anja Trolle Svendsen
|
PLAN FOR STUDERENDE I
MERITPRAKTIK PÅ KSS
Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er), sådan som de er formuleret i Bilag om praktik i meritpædagoguddannelsen på Københavns Socialpædagogiske Seminarium (vedhæftet)?
Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet?
Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses?
Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår?
Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken?
Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet?
Evaluering og udtalelse.
|
|
Dato for udfyldelse: _____________
Udfyldt af: ____________________
BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER.
Region Hovedstaden.
INST.NR:
|
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET:
Institutionens navn.
Adresse.
Postnr. og by.
Tlf.nr.
Mail-adresse.
Hjemmeside.
|
Den integrerede institution Kongehatten
Suhmsgade 4, st.
1125 København K
Tlf. 33 11 32 75
Mail 37452@buf.kk.dk
www.kongehatten.dk
|
|
Institutionstype / foranstaltning.
Antal børn/unge/voksne.
Aldersgruppe.
Antal stuer / afdelinger.
Åbningstid.
|
Integreret 0-6 års-institution
66 børn
0 - 6 år
Vuggestueafdeling FRUGTHAVEN, 24 børn i Suhmsgade
Udflytterafdeling STJERNEHØJ, 44 børn kører hver dag fra Suhmsgade til Tåstrup (40 min. kørsel)
Åbningstid 6:45 – 18:00
|
|
SPECIALISERINGSTILBUDDET:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan institutionen tilbyde? (Sæt X).
· Børn og unge
· Mennesker med nedsat funktionsevne
· Mennesker med sociale problemer
|
BØRN & UNGE
Storbybørn – midt i indre by i København
Integreret institution 0-6 år.
Vuggestueafdeling 0 – 2 år
Børnehaveafdelingen er udflytterbørnehave 3 – 6 år.
|
Beskriv i de følgende skemaer, hvilke Centrale kundskabs- og færdighedsområder den studerende har mulighed for at arbejde med i relation til sin specialisering, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 8 (vedhæftet):
|
BØRN OG UNGE:
|
Beskriv hvilke CKF´er den studerende kan arbejde med i institutionen og hvordan.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
|
|
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
|
Stemning; omgangstone; at møde det andet menneske;
|
|
b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
|
Vi arbejder struktureret med forebyggelse af mobning i hele børnegruppen (0-6 år)
Forældrene er meget involverede i dette og tager meget ansvar for at aftale private besøg på kryds og tværs i børnegruppen.
|
|
c) Inklusion og eksklusion.
|
En del af trivselsgrundlaget er, at vi arbejder for en inkluderende kultur. Fællesskabet betyder meget for os.
|
|
e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.
|
Her er rige muligheder for at lære om børns egenkultur i legen, vi arbejder med en blanding af fri leg og planlagte aktiviteter i faste børnegrupper, som er aldersopdelte.
|
|
f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner.
|
Vi arbejder meget med samarbejdet med forældrene blandt andet har vi altid visitationssamtale inden barnet starter.
|
|
g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.
|
Vi har kontakt til talepædagog og psykolog i særlige tilfælde, men vi har ikke mange udsatte børn
|
|
h) Forebyggende arbejde og interventionsformer.
|
Vi arbejder med forebyggelse af mobning som en bevidst del af den daglige pædagogik
|
|
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.
|
Vi lægger vægt på at opfylde dagtilbudslovens krav for normalområdet.
Vi lægger meget vægt på forældrenes indflydelse i forældrebestyrelsen.
|
|
j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.
|
Vi udvikler de pædagogiske læreplaner løbende. I 2008 vil vi arbejde med fastlagte temaer i aktivitetsgrupperne.
Sprogvurderinger:
Københavnertesten (kommende skolebørn)
Test for to-sprogede børn
3 års screening (i løbet af 2008)
|
|
k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.
|
Vores børn følges ikke ad i den nærmeste skole. Vi afleverer børn til rigtig mange skoler. Vi at børnene så vidt muligt har de kompetencer, de har brug for, for at kunne indgå i et godt læringsmiljø.
|
|
MENNESKER MED NEDSAT
FUNKTIONSEVNE:
|
Beskriv hvilke CKF´er den studerende kan arbejde med i institutionen og hvordan.
|
|
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
|
|
|
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
|
|
|
c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
|
|
|
d) Inklusion og eksklusion.
|
|
|
e) Omsorg, magt og relationsdannelse.
|
|
|
f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.
|
|
|
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
|
|
|
h) Brugerinddragelse og rettigheder.
|
|
|
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger.
|
|
|
j) Kompensationsmuligheder.
|
|
|
k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.
|
|
|
MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER:
|
Beskriv hvilke CKF´er den studerende kan arbejde med i institutionen og hvordan.
|
|
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
|
|
|
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
|
|
|
c) Inklusion og eksklusion.
|
|
|
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
|
|
|
e) Opsøgende arbejde og interventionsformer.
|
|
|
f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
|
|
|
g) Brugerinddragelse og rettigheder.
|
|
|
h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen.
|
|
|
i) Misbrug og psykiske lidelser.
|
|
|
j) Truede familier, sorg og krise.
|
|
Dato for udfyldelse:____________________________
Udfyldt af: ___________________________________
+++Bilag+++Bilag 7
Praktikuddannelse
1. Signalement
Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse.
Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper.
Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.
2. Faglige kompetencemål
Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,
b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer,
c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer,
d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder.
Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan
a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde,
b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser,
c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer,
d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis.
Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan
a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession,
b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,
c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt,
d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og
e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling.
3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fælles for de tre praktikperioder
a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis.
b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.
c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.
d) Etik, værdier og menneskesyn.
e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis.
1. praktikperiode: Den pædagogiske relation
a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.
b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen.
c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.
d) Magt og etik i relationer.
2. praktikperiode: Den pædagogiske institution
a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende.
b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling.
c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår.
d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse.
e) Internt og eksternt samarbejde.
f) Magt og etik i den institutionelle ramme.
3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt.
b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.
c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder.
d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling.
e) Professionsbevidsthed og -identitet.
f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.
+++Bilag+++Bilag 8
Specialisering
1. Signalement
Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde.
Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer.
2. Faglige kompetencemål
Målet er, at den færdiguddannede kan
a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen,
b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder,
c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og
d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde.
3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Børn og unge
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.
f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner.
g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.
h) Forebyggende arbejde og interventionsformer.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.
j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.
k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.
Mennesker med nedsat funktionsevne
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
d) Inklusion og eksklusion.
e) Omsorg, magt og relationsdannelse.
f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
h) Brugerinddragelse og rettigheder.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger.
j) Kompensationsmuligheder.
k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.
Mennesker med sociale problemer
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Opsøgende arbejde og interventionsformer.
f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
g) Brugerinddragelse og rettigheder.
h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen.
i) Misbrug og psykiske lidelser.
j) Truede familier, sorg og krise.
+++Bilag+++Bilag vedr. praktik på meritpædagoguddannelsen på Kbh. Soc. Sem.
1. Signalement
Til grund for meritpraktikken på Københavns Socialpædagogiske Seminarium er udvalgte CKF´er fra den ordinære pædagoguddannelses tre praktikperioder samt faglige kompetencemål på tværs af de tre ordinære praktikperioder. Dette for at imødekomme og udfordre i de særlige forudsætninger, som meritstuderende har for læring og videnskabelse i deres ene praktikperiode.
2. Faglige kompetencemål
Målet for meritpraktikken
a) Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis og bidrage til at tilrettelægge og organisere denne.
b) Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer.
c) Yde en målrettet indsats i forhold til en målgruppes behov.
d) Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer.
e) Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis og herunder begrunde og forholde sig etisk og reflekterende til egen og praktikstedets praksis.
3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Målet for meritpraktikken
a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis.
b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.
c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.
d) Etik, værdier og menneskesyn.
e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis.
f) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces og samspilsprocessers betydning for den enkelte, herunder analyse og vurdering af egen indflydelse på og betydning for relationen.
g) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.
h) Magt og etik i den institutionelle ramme.
i) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi.
j) Begyndende professionsbevidsthed og –identitet.
